Registrering af arbejdstid fra d. 1. juli 2024

Alle virksomheder og organisationer, der har medarbejdere i et lønforhold skal pr. 1. juli 2024 registrere daglig arbejdstid for stort set alle medarbejdere.

Mange har allerede et kørende tidsregistreringssystem - ofte baseret på systemleverandører, der tydeligvis og naturligt er i fuld gang med at tilpasse systemerne, så kunderne så enkelt som muligt kan bruge deres nuværende system, herunder sikre at systemet inkluderer alle omfattede medarbejdere. Måske har det hidtil fortrinsvis været timelønnede og sagsmedarbejdere, der registrerer.

Virksomheder uden tidsregistrering, er nu nødt til at tage stilling til både det at skulle tidsregistrere og hvordan? Og i hvilket system? Og i henhold til hvilken personalepolitik?

Loven stiller ikke krav om et bestemt system eller metode, men det valg, man træffer, skal leve op til nogle grundlæggende krav:

1. Den daglige arbejdstid skal fremgå
2. Registreringerne skal opbevares i 5 år, også for fratrådte
3. Enhver medarbejder skal kunne tilgå og se ”sine” registreringer

Og ikke at forglemme - den kommende praksis skal være beskrevet i virksomhedens privatlivspolitik og GDPR. Og ønsker man at benytte sig af lovens definition af ”selvtilrettelæggere”, der kan undtages for registrering, skal det fremgå af ansættelsesaftalen eller føjes til som et tillæg.

Registrering af komme/gå tidspunkter er ikke et krav i medfør af denne lov, men i forvejen skal bl.a. reglen om daglige 11 timers sammenhængende hvile efterleves, hvorved det for mange virksomheder vil være mest enkelt også at registrere komme/gå tidspunkter. Tilsvarende skal alle efterleve øvrige arbejdsmiljøkrav, eksempelvis retten til en pause, når den daglige arbejdstid er mere end 6 timer samt kravet til virksomheden om dokumentation af, at medarbejdere over en periode på 4 måneder ikke gennemsnitligt arbejder mere end 48 timer om ugen. 

Grundlæggende er alle øvrige krav til arbejdsmiljø stadig gældende, ligesom der kan være brancher og overenskomster, der fastsætter bestemte vilkår omkring arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstider. Med andre ord skal alt det for en virksomhed allerede gældende stadig efterleves.

Den danske lov af 31. januar 2024 er en implementering af EU’s arbejdstidsdirektiv.

Værdiskabelse eller bare bøvl og ekstra omkostninger?

Uagtet hidtidig praksis vil loven i større eller mindre omfang være forbundet med et ekstra administrativt ansvar og omkostning for den enkelte virksomhed. 

I den situation er det vigtigt at få maksimeret den mulige gevinst og undgå at der bliver tale om (kun) et nødvendigt onde - et ”dyr” man ”bare” fodrer med data, så i hvert fald loven efterleves.

Så hellere registrere data, der giver mening i forhold til at styre ressourcer og omkostninger og i forhold til lovens formål om at opsamle valide data med henblik på forebyggelse og sikring af et godt arbejdsmiljø.

Min bud er, at det giver mest udbytte og færrest gener, hvis man som arbejdsgiver og lønmodtager får talt om og formuleret sig helt konkret om, hvordan og hvorfor der nu skal tidsregistreres.

Hvordan registrerer man tid for rejsende medarbejdere, sælgere, eksterne møder? Hvad med hjemmearbejde, hvordan gribes det an? Gælder loven også for flexjobbere og deltidsmedarbejdere? 

Der er en del at tage stilling til og få på plads – min anbefaling er at samle det hele i en opdatering eller ny-formulering som en del af virksomhedens samlede personalepolitik, så det står klart hvorfor og hvordan det skal foregå hos jer.